Msr. Gay, den vittige, er en Mand, som har ikke
alleeneste Anseelse til at være et fri=virkende Væsen, men har og
en dyb Jndsigt, en fiin og nydelig Forstand, og et meget med¬
lidende Hierte, men lige tvert imod alle disse store og gode Egen¬
skaber, er han ideligen indviklet i Vanskeligheder, og drives ikke
alleeneste til at sige ueanstændige og ukierlige, men og ugudelige
Ting, ved hans store Lyst til Giækkerie og latterlig Skiemt.
Jeg erindrede, at jeg havde nyeligen sat ham til rette, fordi han
paa saa fælsom en Maade forvendte og misbrugte hans Gaver,
med disse Ord: "Kiære Carl, jeg forundrer mig storligen
Lover, at J skulde heller tragte efter at have Anseelse af en ly¬
stig Broder, end af en viis Mand; at J skulde krænke en
Mand, som J ikke alleneste elsker, men og har Høyagtelse
for; at J skulde drive Spot med en Carakter, som J holder
i Ære, forraade en Hemmelighed, som er eder betroet, over¬
træde Sandhed, og spøge med en Religions Lærdomme og
Øvelser, som i troer, alleeneste for at have den Fornøyelse at
faae Folk til at lee. Jeg erindrer og, at da han havde hørt
mig ud, trækkede han paa Skuldrene, gjorde et meget langt
Ansigt, og sagde: Alt dette er meget sandt, men om jeg skul¬
de blive hængt, saa kunde jeg ikke lade det blive.
Her var endnu en, som erklærede sig for en uimodstaaelig Skæb¬
ne. Den stakkels Gay bekiender sig selv at være en Slave,
heller af Forfængelighed end af Udyd, og taalmodigen underka¬
ster sig det latterligste Slaverie, uden at giøre sig mindste Umag
for at faae sin Frihed.
Om Fruen vil jeg ikke gierne tale saa tydeligen. Men jeg
haaber at Myrtilla vil tillade at jeg undskylder mig med en
uimod¬
