almindelig Kundskab om en fornemme Levemaade. Denne Mee¬
ning, som ideligen smiggrede for den Letsindighed og Hovmod, hvor¬
af den havde sin Oprindelse, blev bestyrket ved disses Exempel, hvis
Sæder og Manerer jeg ønskte, formedelst Ungdoms Mistillid,
at efterfølge, som kom ind i et stort Sælskab af adskillige Perso¬
ner med en mild og fortroelig Miine, talte til enhver som en
gammel Bekiendter, og tænkte alleneste paa at forlyste de øvrige,
ved at spille Gæk med hvilkensomhelst deres Caprice skulde falde
paa at støde sig over, uden nogen Hensigt til deres Alder, Ca¬
rakter eller Stand.
Men jeg ønsker nu, at jeg havde indrettet min Opførsel ef¬
ter den Regel, som jeg foragtede; thi jeg skulde da have und¬
gaaet en Vanlykke, som jeg aldrig igien kand oprette; og hvis
Følelse jeg søger nu at ophæve i en kort Tiid, i det jeg fortæller
eder den som en Lærdom for andre, og i det jeg betragter den¬
ne Lyksaligheds Tab som en Leylighed, hvorved jeg har forhver¬
vet Vusdom.
Medens jeg var udenlands i Frankerig med en Hofmester,
bekom jeg et Brev, som lod mig vide, at min Fader, der hav¬
de længe været svagelig, var død; og at det var fornødent at
jeg strax kom hiem igien til Engeland, for at tage hans Gods i
Besiddelse, som var ikke u-betydeligt, omendskiønt det var pant¬
sat for næsten halvdeelen af dets Værd.
Da jeg kom hiem, fandt jeg et Brev, som den gamle Her¬
re havde skrevet til mig med sin egen Haand. Det indeholdt
nogle almindelige Regler angaaende min Opførsel, og nogle
Anmærkninger over hans egen; han meldte om den Giæld, un¬
der hvilken han efterlod mig vort Fæderne Stamme=Gods, som
i mange Led var nedstiget fra Søn til anden; og gav tilkiende,
hvor inderligen han ønskte, at det maatte endnu frit og uden
Giæld overleveres til vore Efterkommere; i denne Hensigt,
