Efter et par Timers Forløb indhentede vi en anden Mand,
som vi tiltalede med den samme frie Fortroelighed, som vi
havde brugt imod hverandre; vi spurte ham hvor langt han vilde
ride og hvilken Vey, hvor stærkt han reyste, hvor han
vilde drage ind og mange andre Spørsmaal af samme Slags.
Manden, som saae ud til at være nær halvtredsindstyve Aar,
viiste sig meget koldsindig, gav korte og utilstrækkelige Svar
paa vore Spørsmaal, saae ofte meget nøye paa os begge, og
reed undertiden frem for at komme fra os, og undertiden holdt
Hesten i Tøylen, for at blive tilbage. Men vi havde sat os for
at giøre hans Anslag til intet; og da vi fandt, at han blev meere
og meere indgetogen, og lod tydeligen see at han var misfor
nøyet, saa vinkede vi ad hinanden, og besluttede at have noget
Spøg med den gamle Gæk. Efter at vi havde reedet tilsammen
meere end en halv Time, meget misfornøyede, saa spurte min
Staldbroder ham med en ærbødig Alvorlighed, om han ikke
vedste noget Huus paa Veyen, hvor han kunde blive opvartet
med en Tøs. Manden, som, efter mine Tanker, var bange
for at give nogen Anleedning til at yppe Klammerie, viiste ikke
paa anden Maade sin Vrede over denne trodsige Forhaanelse, end
ved at ikke svare derpaa. Jeg begyndte da at tale til min Stald¬
broder, ret ligesom vi havde været gamle Bekiendtere, erindrede
ham om, at denne fremmede Herre var overmaade liig en Person,
fra hvilken vi havde taget en Pige, som han vilde ført hen til
en Badstue (bagnio), og at jeg ved hans nærværende Jndge¬
togenhed og Taushed bestyrkedes i den Mistanke, at han maatte
være den samme; men saasom vi vare villige til at bede ham om
Forladelse derfor, saa haabede vi at han vilde forglemme det,
og at vi skulde endnu have den Fornøyelse at spiise sammen til
Middag i det næste Vertshuus. Den fremmede Herre taug end¬
nu stille, men ligesom hans Forvirring og Fortrydelse synligen
tiltog
