tiltog, saa forøgede han iligemaade vor Lyst og Fornøyelse; hvil
ken dog ikke varede længe, thi han vendte sig pludseligen ned af
en snæver Gyde; hvorpaa vi begyndte at Skogger=Lee saa længe
som han kunde høre os, og derpaa fortsatte vi vor Reyse, og
talte om denne Hændelse, som gav os Anleedning til lystig
Samtale for den øvrige Deel af Dagen.
Den næste Morgen skiltes vi ad, og om Aftenen kom jeg
til Sir Georges Herregaard. Den gamle Herre tog imod mig
med stor Bevaagenhed, og førte mig strax ind til hans Datter,
som jeg nu holdt for det vakkerste Fruentimmer jeg nogensinde
havde seet. Jeg kunde let mærke, at jeg var hende ikke velkom¬
men blot fordi hendes Fader havde recommenderet mig; og jeg
fornøyede mig alt i forveyen over den Lyksalighed, som jeg nu
agtede mig saa nær i Besiddelse af. Men denne behagelige
Forestilling, i hvilken jeg havde ladet min Jndbilding vandre
omkring, forsvandt pludseligen ligesom ved en Fortryllelse; u¬
den nogen synlig Aarsag blev den heele Families Opførsel for¬
andret, mine idelige Opvartninger hos Jomfruen bleve hindre¬
de, jeg kunde aldrig finde hende allene, den gamle Herre begeg¬
nede mig med en koldsindig Høflighed, jeg blev ikke meere taget
med i deres Besøgelser, ja end ikke Tieneste=Folkene selv opvar¬
tede mig villigen. Jeg giorde mig megen Umag for at udfinde
Aarsagen til denne Vanlykke, men alt forgæves; og en Mor¬
gen, da jeg havde faaet Sir George ned i Haugen gand¬
ske alleene, og vilde trænge paa Oplysning i denne Sag, fore¬
kom han mig og sagde, at hans Løfte til min Fader, for
hvilken han havde den største Høyagtelse, var givet med
Vilkaar; at han havde altid besluttet at lade sin Datter
have et frit Val; og at hun havde begiært af ham at han
vilde lade mig vide, at hun havde givet sit Hierte til en an
den, og at han tillige vilde bede mig, at jeg derfor vilde lade
