vet Tinna (*), overgiver i en ydmyg Tilskrift denne Cinna
til Sieur de Montauron, Casserer ved den Kongelige
Particulair Casse, hvilken hand lige frem ligner med Au¬
gust. Det giør mig ondt, at han har ikke kaldet Mon¬
tauron Monseigneur. Man fortæller at en gammel Offi¬
cerer, som forstod sig kun lidet paa Forfængeligheds Titel¬
Protocoll, skrev engang til Marqvis de Louvois og kaldte
ham Monsieur; og da han |fik intet Svar, skrev hand
Monseigneur; men fik endnu intet Svar; thi det Mon¬
sieur stod Ministeren endnu for Hovedet. Endeligen skrev hand
til ham: Til min Gud, min Gud Louvois, og i Be¬
gyndelsen af Brevet skrev hand: Min Gud, min Ska¬
ber. Beviiser ikke alt dette, at de Romere i de gode Tider
vare store og ydmyge, og at vi ere smaa og opblæste?
Hvorledes lever J, min kiære Ven? sagde en Hertug og
Pair til en Adelsmand; til eders Tieneste, min kiære Ven,
svarede den anden; og fra det Øyeblik havde han i sin kiære
Ven en uforsonlig Fiende. En Grand af Portugal talte med
en Grand af Spamen, og kaldte ham hvert Øyeblik Eders Ex¬
cellence. Castilianeren kaldte ham igien Eders Velbyrdighed
(vuestra merced); det er en Titel, som man giver til Folk der
ikke have nogen. Portugiseren blev stødt herover og kaldte den
Spanske igien Eders Velbyrdighed; den anden kaldte
ham da Eders Exce llence. Omsider blev Portugiseren
keed deraf og sagde til ham: Hvorfor kalder J mig stedse
Vel¬
*) Cinna er en ppperlig Tragoedie af Pierre Corneille.
