Ludvig XI var den første i Frankerig, som man kald¬
te gemeenligen Majestæt. Men man brugte den Titel Høy¬
hed til Kongerne i Frankerig længe efter ham, og man seer
endnu Breve til Henrik III, i hvilke denne Titel gives ham.
Stænderne i Orleans vilde ikke at Dronning Catharing de
Medicis maatte kaldes Majestæt. Men lidet efter lidet
har denne sidste Titel faaet overhaand. Navnet er ligegyldigt,
det er kun Magten som ikke er det.
Det Tydske Rigs=Cancellie, som altid er uforanderlig i
sine ypperlige Skikke, paastaaer endnu at det bør ikke give alle
Konger anden Titel end Durchlauchtighed, i den bekiendte Vest¬
phalske Fred=Slutning, hvor Frankerig og Sverrig foreskreve
det Hellige Romerske Rige Love. Keyserens Plempotentiarier
gave ingen Latinske Skrifter ind, at de jo anførte, at hans
hellige Keyserlige Majestæt var i Underhandling med de Durch¬
lauchtige Konger af Frankerig og af Sverrig; men de Franske og
Svenske paa deres Side forsømte ikke at bekræfte, at deres
Hellige Majestæter af Frankerig og af Sverrig havde mange Be¬
sværinger imod den Durchlauchtige Keyser. Endeligen blev al¬
ting i Fred=Slutningen lige paa begge Sider. De store Regen¬
tere have efter den Tid i Almuens Tanker været holdte alle liige;
og den som har slaaet sine Naboer, har haft Fortrinnet i den
almindelige Meening.
Philip II. blev den første Majestæt i Spanien; thi Carl
den Femtes Durchlauchtighed blev ikke Majestæt uden for Key¬
serdommets skyld. Philip den Andens Børn vare de første
Høyheder, og bleve derefter Kongelige Høyheder. Hertugen
af Orleans, Ludvig den trettendes Broder, tog ikke Titel af
