Kongelig Høyhed, førend i Aaret 1631. Hertugen af Savoyen
blev da iligemaade Kongelig Høyhed, og derefter Majestæt.
Store Hertugen af Florents ligeledes, undtagen ikke Majestæt:
og endeligen har Gzaren, som var ikke bekiendt i Europa uden
ved det Navn af Stor=Fyrste, erklæret sig for Keyser, og er ble¬
vet erkiendt derfor.
Der vare i gamle Dage kun to Marg=Grever i Tydskland,
to i Frankerig, to i Jtalien. Marg=Greven af Brandenborg
er blevet Konge og en stor Konge. Men nu omstunder ere vore
Jtalienske og Franske Marqvis af en lidet anden Art. Lad en
Borger i Jtalien have den Ære at give den Pavelige Legat
over hans Provints et Middags Maaltid, og at Legaten, naar
han drikker, siger til ham: Paa eders Sundhed, Herr Marqvis, da
er han strax Marqvis, tillige med hans Børn, til ævig Tid. Naar
en fra Provintserne i Frankerig, som eyer ikke meere i sin Lands¬
bye end fierdedelen af et lille forfaldet Herre=Gods, kommer
til Paris, og han faaer liden Velstand, eller seer ud til at have
faaet den, strax kalder han sig i hans Skrifter Høye og Mæg¬
tige Herre, Marqvis og Greve; og Sønnen bliver hos hans
Notarius Høyeste og Mægtigste Herre; og saasom denne lille
Ærgierrighed i ingen Maade skader Regieringen eller det bor¬
gerlige Sælskab, saa agter man ikke derom. Vær lidet bekiendt
1 Paris, og J skal blive Greve eller Marqvis saa meget som
J behager; dersom J bruges ved Justits eller Finants Væse¬
net, og Kongen giver eder et ret virkeligt Marg=Grevskab,
J vil aldrig derfor blive Herr Marqviis. Den navnkundige
Samuel Bernard (*) var meere Greve end fem hundrede
Gre¬
L3
(*) En stor Kiøbmand i Paris, og Sviger=Fader til Hertugen af
Mirepoix.
