værdig, og udviise vor Fornuft i stedet for at følge en Passion.
Dersom vor Fiende hungrer, da kand vi spiise ham, og om han
tørster, da kand vi give ham at drikke, saaledes vilde vi giøre,
ifald vi kunde elske ham; og saaledes kand vi endnu giøre, om¬
endskiønt det er os umueligt at elske ham. En Christen vil dri¬
ves til at hielpe en Fiende i hans Trang, ved hans Kierlighed
til GUd; han vil fornøye sig over at finde Leylighed til at ud¬
viise sin ivrige Taknemmelighed og villige Lydighed, da han
tillige tilegner sig Forjættelserne og forud glæder sig ved hans
Belønning.
Men omendskiønt den der er godgiørende af disse Grund¬
Aarsager, kand efter Skriftens Meening siges at elske sin Fien¬
de; saa kand der dog endnu udrettes noget meere; Passionen,
selv, eller den befalede Kierlighed, er i nogen Grad i vor Magtz;
vi kand endnu nærmere efterfølge den guddommelige Forladelse,
vi kand tænke saavelsom handle kierligen, og blive helliggjordte
saa vel i Hiertet som i Levnet.
Omendskiønt Kierlighed og Had blive nødvendigen opvakte
i det menneskelige Hierte, naar der forekomme saadanne Ting,
som egentligen henhøre til disse Passioner, ligesom Farven af
materialske Væsener nødvendigen sees af Øyet, naar de holdes
for det; dog er det i vor Magt at forandre Passionen, og at
mage det saaledes at vi kand opvække enten Kierlighed eller Had
