gaaer de samme Laster, som han tillegger den anden; at Grun¬
den til deres Fiendskab er ikke andet end en Vildfarelse; og at
denne Vildfarelse er en Virkning af Skrøbelighed eller Forfæn¬
gelighed, som er tilfælles for alle Mennesker; begges Carakter
vilde da faae en gandske anden Anseelse, Kierlighed vilde igien
opvækkes, saa snart de betragtede hinanden i saadan en Skik¬
kelse, som kand elskes, og enhver af dem vilde længes efter at
erklære sig for hverandre, at fornye det forrige Venskab, og
saaledes at faae den Lyksalighed igien, som var saa nær ble¬
vet tabt.
Men dersom det skulde befindes, efter at vi have antaget
en Bekiendter til vor inderlige Hierte=Ven, at vi havde taget
Feyl af hans Carakter og Gemyts Beskaffenhed; dersom han
skulde forraade hvad vi havde betroet ham, og bruge den Kund¬
skab han havde om vore Sagers Tilstand, hvilken Kundskab
han maae skee havde udlokket af os ved at tilbyde os sin Tieneste,
til at befordre vor Undergang; Dersom han berygter os for
Verden, og legger Meen=Eed til Falskhed og Løgn; dersom
han krænker en Hustrues Kydskhed, eller forfører en Datter til
Vanære, da maae vi endnu betragte ham i saadanne Omstæn¬
digheder, der kand bevæge os til at opfylde den ommeldte Be¬
faling, og at ansee ham uden Had eller Hevngierrighed.
Enhver Carakter hvorvel den og kand fortiene Straf,
opvækker Had alleneste i saadan Grad, som den synes at være
ond
