rere (*), af Lærde og af Løvkyndige. De Lovkyndige have
meent, at der var nok saa megen Æke ved at forhielpe Men¬
neskene til deres Ret, som ved at dræbe dem, og de have
uden Kaardens Hielp, forskaffet sig adelig Værdighed. De
Lærde have, efter Horatses Exempel, anseet Almuen som
ureen og vanhellig, og derfor vendt den Ryggen. Finance¬
rerne have svinget sig saa høyt i væiret, at de maae giøre sig
selv Vold, paa det de ikke skal overgaae, men alleeneste være
lige med de Store. Det er nu ikke meere mueligt at regne
Kiøbmændene iblant Almuen, siden de selv skamme sig ved
deres Stand, og gaae ud af den endog førend de gaae ud af
den. Alt saa bliver der intet meere tilbage i Almuens Hob
end Agerdyrkere, Tienestefolk og Haandverksfolk; og jeg veed
endda ikke, om man bør derunder befatte dette Slags kunstige
Haandverksfolk, som arbeyde paa Pragt og Overdaadighed;
Hænder, som male en Vogn guddommeligen, som indfatte
en Demant uforligneligen, som indrette en ny Mode uforbe¬
derligen, ligne ikke meere Almuens Hænder. Endskiønt Al¬
muen er nu saaledes formindsket, saa er den dog ikke desmindre
endnu den største, maa skee og den fornødenste Deel af et
Folk; og ihenseende til denne dobbelte Betragtning er det vel
Umagen værd at mand undersøger dens Natur. Bestaaer
Almuen af Mennesker?
Alle Philosopher ere overeensstemmende deri, at For¬
nuften er det Kiendetegn, som giør Forskiæl imellem Men¬
nesker
(*) Financerere kaldes i Frankerig almindeligen alle de som forpagte de
Kongelige Oppebørseler; og mange af disse ere i Stand til at for¬
strække Regieringen nogle Millioner forud.
