havde liden Eftertanke om denne Stand¬
Elendigheder,
da vilde hand sige til dem: Mine Børn, tager eder
gandske andre Ting for. Denne sandseløse Fader døer,
og hand efterlader dem sin Jord til liige Deeling; hav¬
de hand haft Forstand, da skulde hand efterladt den altsam¬
men til den ældste.
Jo mere jeg grandsker, jo mindre Fornuft finder jeg hos
Almuen. Har den og Dyder? Jeg har ikke endnu læst
nogen Lov=Tale over en Bonde, ligesom man ey heller giør no¬
gen over Oxen, der har pløyet Jorden med ham. Men,
hvad! lader Almuen ikke see Taalmodighed; Den taaler
Hunger, Heede, Kuld, de Stores Stolthed, de Riges
Overmod, Forpagteres Røverie, Under-Betienteres Plyn¬
dren, ja end og de vilde Dyrs Hærgen og Ødeleggelse, hvilke den
ikke tør jage ud af sine Korn=Marke, af Ærbødighed for de
Mægtiges Fornøyelser. Jeg tilstaaer, at Almuen er meget
taalmodig, naar man igien vil tilstaae mig, at Taalmo¬
dighed er en Dyd, som findes hos de dummeste Creature.
Almuen kand have gode Egenskaber, men dersom nogen vilde
være saa paastaaende, og tillegge den Dyder, da maae hand
i det mindste tilstaae, at det er ikke Dyder, der øves med
Overleggelse, og disse allene ere et Beviis paa Fornuft. Der¬
som Almuen er ædruelig, retfærdig, troe, gudfrygtig, da er
den alt dette, uden at eftertænke, hvad Nytte den skal have
der af. Det er ikke saaledes at de forholde sig, som ere dydige
og vide af hvad Aarsag de ere saa. Man eftertænker meget
alvorligen, hvad man vil giøre af sin Ædruelighed, af sin
Retfærdighed, af sin Troeskab, af sin Gudsfrygt. Man
under¬
