undersøger om disse Dyder, naar de saaes i rette Tiid kand
forskaffe et anseeligt Embede, eller et Bispedom. Enhver
veed, at i Kong Ludvig den fjortendes sidste Regierings Aar
var heele Hoffet andægtigt. Forfatteren af en meget god
Bog om Handelen spørger, hvorfor der sættes ikke nogen
Præmie for en Bonde, som har dyrket de fleeste Stykker Jord,
for en Fabrikant, som har gjordt det beste Stykke Tøy; Det
er læt at svare hertil; det er fordi Almuen, lige saa lidet som
de umælende Dyr, kand have nogen ærekiær Begiærlighed
til at overgaae hverandre. Da Caligula beskikkede sin Hest
til Borgemester, gjorde hand den derved ikke bedre. Regie¬
ringen veed nok hvad den giør.
Dersom den menneskelige Natur ikke viiser sig i Almu¬
ens gode Egenskaber, da lader den sig endnu langt mindre
see i dens Laster, i stedet for at fornemme Folks Laster bære
et Stempel af Fornuftenz som viiser at de ere Mennesker.
Naar en Haandverkmand er vred paa sin Kone, da banker
hand hende, men hand bliver dog ved at leve hos hende;
hand er ligesom en Hiort, der handler ilde med sin Hind, og
fører hende derefter hen i Korn=Markene; men naar Herren
er misfornøyet med Fruen, da fører hand hende anstændi¬
gen for Retten, og lader sig skille fra hende. En Kudsk, li¬
gesom et Vild=Svin, der kommer ind i en Viingaard, drik¬
ker sig fuld af en skarp Viin, den lugter endnu af Pressen;
hans Herre lader sin Fornuft hvile i lækkre Viine og Himmel¬
Drikke, hand har gjordt sine Betragtninger over den Dags
nye Tidender, hand har ført Ordet i adskillige Sælskaber,
hand har dømt over tre halve Skue=Spill, man kand dog ikke
altid
