altid tænke. En Røver af Almuen, ligesom et Tiger=Dyr
der søger sit Rov, kræver trodsigen eders Pung, og man seer
ham snarligen under Galgen; en fornemme Mand veed vel, at
man maae have en Adkomst, en Bestilling eller et Embede
for at plyndre, og hand giør en anseelig Figur. Overfalder
een af Almuen, hand gaaer glubsk løs paa eder med de
Vaaben Naturen har givet ham, ligesom en saaret Løve,
der betiener sig af sine Tænder og Kløer; et Væsen, som
tænker, dræber eder med Kaarden i Haanden efter alle Kun¬
stens og Ærens Regler.
Disse Betænkninger og mange andre deslige svække min
Troe om Almuens Menneskelighed; men en ny Betragtning
giør mig næsten skamfuld over at jeg har nogenfinde troet det.
Den skiønneste, den ædelste Deel af Staten, den som foree¬
ner Forstand med Riigdom og Høyhed, denne Deel, siger jeg,
troer det ikke; hvo er da jeg, at jeg skulde sige derimod
Dens Dom er skrevet i dens Forhold mod Almuen. Man
har Senft=Dragere ligesom man har Muul=Eseler. Svøben
er altid i væiret over et gienstridigt Dyr; og hvilken vakker
Herre bruger ikke sin Stok til at prygle en lumpen Karl, naar
Leyligheden udkræver det: En prægtig Herre driver for ved
sin Karrete en Løber og en Hund. Paa Jagten synes det at
være lige meget, enten man jager en Hestihiel eller en Jagt¬
Betienter; og naar et Feldt=Slag er holdt, da nævner man
lige saa lidet Soldaterne der ere dræbte, som Hestene der ere
døde. Alle disse Ting forestille mig ikke andet end umæ¬
lende Dyr i menneskelig Gestalt.
Sg¬
