Sagerne gaae saa vidt, at Almuen selv tviler om sin
Stand: Ere vi da Beester? Det er et Spørsmaal, som
man hører alt for ofte af Arbeidsfolk: Ere vi da Beester?
Almue! det kunde vel være. Slæb som et Arbeyds=Beest,
pløy Jorden med Dyrene, og værer alle fornøyede dermed,
om man lader eder ikke omkomme af Elendighed. Det er alt
hvad Regieringen er eder skyldig; og Philosophien sætter eder
i samme Rang. Mand formane en Hof=Philosoph eller en
vittig Frie=Tænker til at troe vor Religions Hemmeligheder;
hvad Svar faaer man af ham: Fortæll eders Fabler for
Almuen; det vil sige: for saadanne Væsener, der have ikke
andet end menneskelig Gestalt.
Denne menneskelige Gestalt, som man bliver vaer hos Al¬
muen, giør os noget tvilraadig. Men bør man forlade sig paa
de udvortes Anseelser: Newton har udfundet at Carmin er ik¬
kerød; Malebranche og Bereley at vi leve i en Verden der er
fuld af Forblindelser, og i hvilken der ere ingen Legemer; og u¬
den at vige fra vor Materie, vil man sige, at disse vilde Men¬
nesker paa Borneo (*), at disse Hav=Mennesker, som man
har seet i Virginien og paa Høyden af Brest (f), at disse Sa¬
tyrer, som forskrækkede Indvaanerne i og omkring Alexandria,
efter to store Helgenes Beretning (**); skal man troe, at disse
usædvanlige Dyyr vare rette Mennesker, fordi de havde men¬
neskelig Skikkelses
Det er vanskeligt at imodstaae saa mange Grunde imod
Almuens Menneskelighed. Jmidlertid foretager jeg mig at
bevise den, og det for min Ammes skyld, som har givet mig en
god Melk, og af Godhed for en gammel Tiener, som har un¬
dertiden haft Ret imod mig.
*) Mem. de Trevoux t7oi. p. 184. (f) Journ. des Scavam 1676. p. 351.
*) Mem. de Treroux. 1725 p. 1902.
