kastet deri, en afmenet Korn=Ager, en Pleyel, en Kaste=Skovl,
et Korn=Loft, og Betragtninger over alle Aarets Tider. Men,
er det ikke meget besynderligt! da hand aabnede et andet Ho¬
ved, et fornemme Hoved, da fandt hand intet uden vrange
og usamenhængende Begreb, Fodringer om Forfremelse uden
Fortienester, Høyhed beblandet med Nedrighed, Drømme om
Venskab og Kierlighed, Jndbildinger om stor Stand, uri¬
melige genealogiske Griller. Eyermanden til dette Hoved var
død med Kaarden i Haanden, fordi hand havde forstaaet i en
vrang Meening en Talemaade der betydede slet intet.
Dersom mand kunde igientage dette Forsøg Huus for Huus
saa vilde jeg lade det beroe ved dette Beviis, men lad os fornem¬
me hvad de Græker og Romere, der havde saa god Kundskab
om Menneskene; tænkte angaaende denne Sag. De kaldte Al¬
muen til alle de Forsamlinger, der udkrævede Fornuft, naar
de skulde vælge de høyeste Øvrigheds Mænd og Generaler, naar
der skulde fældes Dom over Store Mænd der vare anklagede,
naar der skulde besluttes, enten de burde jages i Landflygtighed,
eller holde et triumpferende Indtog, naar der skulde anordnes
Skatter og Paalæg, naar der skulde raadslaaes om Fred eller
Krig; kort sagt, til alle de Forsamlinger, hvor der skulde hand¬
les om Fædernelandets vigtige Sager. Naar Demosthenes
og Cicero holdte Taler til Folket, da troede de, at de talte til
Mennesker; vi skulde lee, dersom mand sagde: Den Fran¬
ske Almues Majestæt; men lad os i det mindste tilstaae
den Fornuft. Rom og Athenen tilstode Almuen end og fiin og
skarpsindig Forstand; den kom i tusinde Tall til disse meget sto¬
re Skue=Pladse, hvoraf vore ere ikkun magere og indsvund¬
