der da ikke uden Stats-Raadet, hvor Fornuften yttrer sig?
Den arbeyder og i Familiernes indvortes Huus=Sager; det er der
hvor Lemmer af Almuen alt for ofte regiere de Herskaber, som
de tieene. Er en høy Embeds=Mand vanskelig at faae i Tales
maae mand derfor gaae i heele Maaneder og forkøle sig ved hans
Port, for at faae ham engang i tales En Lakey, som mand
faaer paa sin Side, giver Sagen Drift, den kommer til En¬
de En Lucretia, som er opdraget i St. Cyrs Kloster, sværer end¬
nu efter Brøllupet, at hun vil ikke elske andre end hendes Mand;
hendes Kammer=Pige vædder tvert imod, hun besvarer alle
Jndvendinger, hun betager alle Samvittigheds Tvil, hun jæv¬
ner alle Vanskeligheder; hvilken stærk Fornuft behøvedes der ik¬
ke til at overvinde saa megen Dyd.
Dersom alle Huusfolk ere ikke skikkede til at tage sig saa¬
dan Magt over deres Herskaber, da er det i det mindste bekiendt,
at de ere begavede med en forunderlig Skiønsomhed til at afma¬
le dem. Dersom mand paalagde mig, for det almindelige be¬
ste, at jeg paa Huusene skulde opslaae de Personers Carakter
og Gemyts Beskaffenhed, som beboe dem, da vilde jeg ikke skri¬
ve Gierig, Ædelmodig, from, hidsig, ærbar, flanevo¬
ren &c: førend jeg havde indhentet Tienestefolkenes Betænk¬
ning. Maae skee det var endnu ikke af Veyen, at mand igien
indførte den Saturnalske Fest, paa det Borgerne kunde lære
engang om Aaret, af deres Tienestefolkes Mund, at kiende
sig selv. Denne Pensel, som maler haardt, men med Sand¬
hed, beviiser gandske vist, at Almuen har Fornuft.
Det er fremdeles Almuen, som forskaffer Actricer til
Skue¬
