aldrig kand tage feyl, at retskaffene Folk kand ikke begaae no¬
gen Misgierning, uden nogen Forrykkelse i deres Begreb, no¬
gen Afsindighed, nogen Vildelse i Forstanden, med et Ord, Lo¬
ven betragter dem altiid ligesom Børn, der have ikke Fornuft
nok til at fortiene Døds Straf, da derimod Almuen har altid
til overs deraf.
Kort sagt, det er læt at giøre visse Anmerkninger, som
dømme i Sagen. Jeg er ikke saa grov at jeg skulde sige, naar
jeg seer et smukt Stamme=Træ, hvorfor skiule J Roden for
os Det skulde være fortrædeligt for en Hertug eller Pair
at være en modig Soldat forbundet for sin Families første
Glands. Lad os kun betragte det nærværend eller det næstføl¬
gende; hvem er meere af Almuen end denne Bonde=Søn, som
kommer fra sin Landsbye til at blive en stor Herres Lakeys Lad
kun Tiden raade; hans Søn vil blive Staldmester i det samme
Palats, eller og Kongelig Secretair; den som selv ikke var
Menneske, kand den aule et Menneske; Hvad vilde man sige,
om denne Bonde selv gjorde pludseligen sin Lykke ved Forpagt¬
ning, og kom bag fra Karreten ind i den: nu er det jo afgjordt
at hand er et Menneske; skulde vel hans Natur være for¬
vandlet? En Abe er altid en Abe, og et Menneske altid et Men¬
neske. Alt saa bestaaer Almuen af Mennesker. Men
det er tienligt at Almuen aldrig faaer det at vide; og jeg siger
det ikke uden til de Rige, til de Store og til Ministere, paa
det de kand fremdeles, ligesom tilforn, misbruge Almuens
Uvidenhed.
Korte
