Det er vist, at Stiernekigerne vente den med stor Læng¬
sel, og fornøye sig ved dens Ankomst; Fontenelle har ikke
forsømt at udbrede dens Berømmelser; og at skænde paa Solen
fordi den skiuler for hans Øyne de Verdener, som han bilder sig
ind at see i enhver Stierne. Poeterne have ey heller altid for¬
glemt at berømme den: Milton har anmærket om Natten,
at det er den fornøyelige, den følige, den stille Tiid.
Disse Mennesker maae det vel ventes af, at de skulde giøre
særdeles Høytiid af Natten, saasom de ere den forbundne, ikke
alleneste fordi den lætter deres Møye, men og forøger deres For¬
nøyelse; den meddeeler dem ikke alleneste Søvn, men og Kund¬
skab. Men den største Deel af Nattens offentlige Tilhængere
ere Overdaadigheds og Uordentligheds Sønner, som anvende
til Glædskab og Lystighed de Timer, der ere bestemte til Hvile;
som holde for at Fornøyelses Regiering begynder paa den Tiid,
naar den arbeydsomme Mængde unddrager sig tillige med Da¬
gen, og naar Tankerne ikke meere adspredes ved en uvelkommen
Forandring; som begynde at opvaagne til Glæde, naar de øv¬
rige Mennesker i Verden ligge begravne i en stille Søvn; og
som sviire ved det svage Skin af Lys, som Kunsten har forfær¬
diget, og hvis skyggefulde Glands giver Tingene en smukkere An¬
seelse end de virkeligen have.
Jeg vil ikke opholde mig over de ulyksalige Følger af saa¬
dan en Vane, hvilken, som Ramazzini anmærker, vil al¬
tiid fordømmes, og altid holdes ved lige; men alleneste erindre,
at omendskiønt Søvnen kand sættes op fra en Tid til en anden,
saa er dens Fodring dog af saadan en paatrængende Natur, at
den ikke længe vil tøve, inden man maae stille den tilfreds; og
dersom
