dersom vi, som nogle have gjordt, ansee den som en Skat, der
er lagt paa Livet, da kand vi ikke andet end anmærke at det er
en Skat, som maae betales, med mindre vi kunde lade af at
være Mennesker; thi Alexander erklærede, at intet overbeviiste
ham om, at han ikke var et guddommeligt Væsen, undtagen at
han ikke kunde leve uden Søvn.
At leve uden Søvn i vor nærværende urolige Tilstand,
kand visseligen ikke ønskes uden af de unge og vankundige; af al¬
le andre vil en bestandig Vaagen ansees for en Elendigheds Stand,
der alleneste er ringere end de jammerlige Creatures, som
Stvift har saa artigen beskrevet i hans Reyser, Lat de vare
overmaade forbandede med Udødelighed.
Søvn er fornøden for de lyksalige, for at forekomme Leede,
og for at giøre Livet kiært og behageligt ved en kort Fraværelse;
og for de elendige er den fornøden, for at vederqvæge dem ved
jævnlige Afvexlinger af Hvile. Livet er for de fleeste af den Be¬
skaffenhed, at de kunde ikke holde det ud, dersom de ikke ofte
lode af at være til; Homer har derfor anseet det som en Tie¬
neste, der sømmede Viisdoms Gudinde, at hun lod Søvn fal¬
de paa Ulysses, da han var landet paa Phæacien.
Der fortælles om Barretier, som i sine unge Aar hav¬
de gjordt saa stor Fremgang i Lærdom, at han neppe har haft
sin liige, at han anvendte tolv Timer af de fire og tyve paa
Søvn; dog synes det, formedelst hans slette Helbred og korte
Liv, at det har endnu været for liden en Hvile for et Sind der
arbeydede med saadan Magt og Jver; det er derfor at beklage
at han ikke øvede sit Sind mindre og sit Legeme meere; efterdi
