Mennesket har længe været kiendt iblant Philosopher un¬
der det Navn af en lille Verden, eller et kort Begreb af Ver¬
den; denne Liighed imellem den store og lille Verden maatte
ved en fornuftig Opmærksomhed udledes i mange særdeles Om
stændigheder, og endnu i mange flere ved en grandskende og
frugtbar Jndbilding. Jeg veed ikke i hvilken af disse to Classer
jeg skal sættes, naar jeg anmærker, at ligesom der er tildeelt et
hvert Land paa Jorden lige meget Lys og Mørke det gandske
Aar igiennem, omendskiønt det uddeeeles paa foranderlige Ti¬
der og i adskillige Deele, saa har Naturen maae skee og beskik¬
ket et hvert Menneske i fær lige meget Vaagen og Søvn, om¬
endskiønt nogle deele det saaledes, at de enten gandske hvile, el¬
ler og med all Magt bruge deres Sinds og Legems Kræfter; og
andre blande det saaledes, at de leve som i et Slags Tusmørke, i
en Stand imellem at drømme og at være fornuftig, i hvilken
de enten tænke uden at giøre, eller giøre uden at tænke.
Poeterne ere almindeligen Velyndere af Søvn; saasom de
tænke med stor Fliid og Jver, saa behøve deres Tanker nogen
Hviile, de overgive sig derfor med Glæde til den gunstige Magt,
der ikke alleneste skænker dem Rolighed, men og ofte fører dem
til lyksaligere Egne, hvor Patroner ere altid bevaagne, og Til¬
hørerne altid retsindige; hvor de nyde et herligt Giæstebud i
Jndbildingens Løv=Hytter, og krones med Blomster, som ere
uden Torne, og med Laurbær=Krandse, som aldrig visne.
Den meere skarpsindige og forskende Deel af Menneskene,
som tage vidtløftige Udsigter over Livets vildsomme Ørk, som
see de utallige Forskrækkelser, Angester og Bekymringer der
stedse nage Menneskenes Hierte, og som med en ulyksalig Tyde¬
lighed
