lighed blive de Elendigheder vaer, som endnu ligge skiulte i de¬
res Aarsager; disse Mennesker ere glade ved at de kand tillukke
deres Øyne for saadant et sørgeligt Syyn, og i en kort Føles¬
løshed tabe Erindring om andres og deres egne Elendigheder.
En Helt har intet høyere Haab, end, efter at han har ødelagt
en Krigshær efter den anden, og lagt et Kongerige til det andet
at han da skal undvige til mildere Lyksalighed og ende sine Dagei
Glæde og fornøyeligt Sælskab. Den Vittige eller den Viise kand
ikke vente høyere Lyksalighed, end, efter at han har udmattet sin
Fornuft i dybe Randsagninger, og trættet hans Jndbilding i
uendelige Udløb, at han skal om Natten falde hen i en rolig
Søvn.
Poeterne iblant alle disse, som nyde Søvnens Velsignelser,
have mindst skammet sig ved at erkiende deres Velgiører. Hvor
meget Statius betragtede Livets Besværligheder som lætte¬
de og lindrede ved Søvnens Balsom, det kand vi skiønne af den
meget bevægelige Bøn han gjorde i hans vaagne Nætter; og
at Cowley, iblant de andre Lyksaligheder, som han fore¬
stillede sig i hans saa kiære og høytønskte Eensomhed, forglemte
ikke at regne den Herlighed at sove uden at blive forstyrret, det
kand vi lære af den Rang, som han tillegger Valmuen iblant
Naturens Gaver; hvilken er udspreedt, siger han, over Korn¬
Markene, paa det at all Menneskets Nødtørft maae lætteligen
blive opfyldt, og at Brød og Søvn maae findes tilhobe.
i quis invisum Cereri benignæ
Me putat germen, vehementer errat;
Illa me in Partem recipit libenter
Fertilis agri.
Meqve
