Afthe
21.
Til Msr. Fitz=Adam.
Min Herre,
aasom jeg mueligen maae en eller anden Tiid blive en af
eders Correspondenter, og maae, kand skee, mellemstun¬
der have en stærk Drift til at giøre eder en Compliment, saa
vilde jeg gierne vide, hvor vidt jeg kand gaae uden at fortørne
eder; og om J, ved eders Advertissement i det første Blad
(See Biekuben No. 109. Side 7 og 8.) meener at udelukke al¬
le de Talemaader, som sigte til det Ord, Verden, end og
om disse Talemaader indrettedes saaledes, at J derved blev be¬
gegnet heller med Høflighed end anderledes? Som for Exempel:
Naar en Mand er just paa det yderste til at begaae en laste¬
fuld Gierning, maae han da tæmme sig selv med denne Tanke:
Hvad vil Verden sige om mig?? Maae man true en
Mand, at om han giør saadan en Ting Lda skal Verden
faae det at vide? Maae det siges, Lat Verden har Høy¬
agtelse for en Mand af Fortiennester? Kort sagt, maa Ver¬
dens Roos eller Dadlen bruges, uden at fortørne, som
Argumenter til at befordre Dyd, og at holde Udyd i Tømme:
Jeg har aldeles ingen Kundskab om eders Levnets Om¬
stændigheder; men dersom J har en Hustrue, da tager jeg mig
den Frihed at give eder en Erindring. Der ere visse Steder for
offentlige Forlystelser, hvilke, omendskiønt det kand hænde sig
at de taales og tillades ved Loven, saa maatte det dog ønskes,
formedelst kloge og forsigtige Aarsager, at de bleve meere ringe
agtede, og mindre søgte. Exempler, Msr. Fitz=Adam,
