Nu kom Damæt dertil, ledsagende sin Smukke,
Og Gøgen, som tilforn, endnu blev ved at kukke.
De gik den med Foragt forbi.
Derpaa begyndte og den store Sangerinde
At siunge for Damæt og Phyllis hans Hyrdinde,
en fortryllende og liflig Melodie.
De følte strax dens Kraft. Damæt staaer gandske stille,
J Phyllis sig hos hannem sætter ned,
egge høre til med stor Ærbødighed.
En sød Bevægelse begynder nu at spille
J deres rørte Blod, og af Fornøyelse
Randt Taare dem af Øynene.
O! raabte da den store Sangerinde,
Lær, Sladdrer, nu, hvad den vil vinde,
Som siunger for de Skiønnende.
En stille Taar, som disses Øyne fælde,
Maae som en større Koos for Nattergale giælde,
End dig en lydelig og høy Berømmelse.
