Gange saa stor. Men for disse Mænd, som have aldrigt
tænkt paa saadan en Beregning, og som have liden eller in¬
gen Bekiendtskab med deres Koner, maae den første Bereg¬
ning, tre imod een, være alt hvad de vil tilstaae; for¬
nemmeligen naar det betragtes, hvor mange Fruer der ere ved
Hoffet, hvor mange Hustruer i Staden, og hvor mange Koner
paa Landet, hvilke alle, som een af mine Venner meget rigti¬
gen anmærker, ere fuldkommeligen den samme Carakter.
Men omendskiønt jeg er overbeviist om denne Beregnings
Rigtighed, saa er jeg dog ikke saa partusk imod Fruentimmerne,
fornemmeligen de ugifte, at jeg skulde bilde mig ind at de ere
uden Feyl; tvert imod, jeg vil nu anklage dem for en meget stor,
og dersom den ikke bliver holdt i Tømme, førend det varme
Veyr kommer, da kand intet Menneske sige, hvor vidt den
maae gaae. Jeg vil kalde denne Feyl med det lemfældigste Navn,
at fælde deres Klæder. Dersom Halse, Skuldre &c:
have allerede i Vinter begyndt at kaste deres Skiul, hvor meget
almindeligere maae vi da vente at Naturen vil lade sig see i
Sommer, naar Heeden kand anføres som en Undskylding til at
forsvare saadan Blottelse:
Jeg havde for nogen Tiid siden et Ærende til en af mine
Venner nær ved St. James, som, da jeg spurte hvor hans
Dyster var, svarede mig, at hun sad ved hendes Nat Bord og
klædte sig af for at gaae til en Ridotto. Paa det denne
Talemaade maa blive forstaaelig for enhver af eders Læsere,
beder jeg om Tilladelse at underrette dem, at det er Moden for et
Fruentimmer at klæde sig af naar hun vil gaae ud, og at klæde
sig paa alleeneste naar hun bliver hiemme og har intet Sælskab.
Man vil, maae skee, paastaae, at den Nøgenhed, som nu
er i Moden, sigter alleneste til at være et Sind-billede paa vore
Tiders unge Fruentimmers Uskyldighed; ligesom vi læse om vor
