Fruentimmer af anseelige Midler og endnu større Fortienester.
De levede lyksalige tilsammen i nogle Aar, og intet forstyrrede
deres Fornøyelse undtagen at de havde ingen Børn. Manden,
som saae sine Midler dagligen at tiltage, blev desmeere utaal¬
modigen begierlig efter en Arving; og saasom Tiden meere
formindskede end forøgede hans Haab at faae nogen, saa blev
han efter Haanden koldsindig, og tilsidst keed af sin Hustrue.
Denne Forandring i hans Hiertelag var den tungeste Sorg for
hende; dog saa fromt var hendes Gemyt, at hun satte ham til
rette alleneste med hendes Taare; og end siælden med disse,
undtagen naar hun, formedelst hans Bebreydelser og onde Med¬
fart, var ikke mægtig til at hemme dem.
Det er en Regel hos visse gifte Philosopher, at en Hustru¬
es Taare kand letteligen bortskylle all Medynk af en Mands
Hierte. Monsr. Wilson vil tilgive mig, om jeg, paa denne Tiid,
sætter ham i Rang med disse Philosopher. Han havde nyeligen
leyet sig et Værelse lidet uden for Byen, hvor han gemeenligen
reyste ud om Aftenen, for at undgaae (som han kaldte det) at
blive forfulgt og plaget af hans Kone.
I denne grumme Skilsmisse, og uden at beklage sig, le¬
vede hun i tolv Maaneder; og siælden saae ham, undtagen naar
han formedelst Forretninger maatte være hiemme, og sov aldrig
i Seng med ham. Ved Enden af denne Tid blev dog hans Op¬
førsel imod hende, som det syntes, meere venlig; han kom ofte¬
re til hende, og begyndte at tale til hende med Ømhed og kierlig
Medlidenhed.
En Morgen, efter at han havde sagt hende et forbindtligt
Farvel, for at være om Dagen ude paa hans Land=Huus, af¬
lagde hun en Besøgelse hos en af sine Venner i den anden Ende
af Byen, paa hendes Hiem=vey gik hun ind i en Traad=Bod i en
afsides Gade nær ved St. James; der saae hun at Monsieur
Wilson gik tvers over for og bankede paa Dørren af et smukt
uus,
