Huus, som blev aabnet af en Tiener i Liverie, og strax lukket
til igien, uden at der blev talet noget Ord. Saasom den Maa¬
de paa hvilken han blev indladt, og at hun ikke vedste, at han
havde Bekiendtskab med nogen der i Gaden, gjorde hende lidet
urolig, saa spurte hun Konen i Boden, om hun kiendte den
Mand, som boede lige over for. J har nu nyligen seet ham
gaae ind, Madam, svarede Konen. Hans Navn er Roberts,
og Folk siger, at han er en meget brav Mand. Hans Kone -
Ved disse Ord skiftede Madam Vilson Farve, og sagde: Hans
Kone, Madam! -- Jeg tænkte at - Vil J give mig et Glas
Vand? Jeg er blevet saa træt af denne Gang==Vær saa god
og giv mig et Glas Vand=Jeg er gandske afmægtig af Mø¬
dighed. Den gode Kone i Boden løb selv efter Vandet, og
ved Hielp af noget Hiorte-Tak, som og var ved Haanden, kom
Mad. Wilson, som det syntes, temmeligen til sig selv igien.
Hun søgte da nogen Traad ud, som hun behøvede, og da hun
havde begiært, at der maatte sendes Bud efter en Vogn, sagde
hun: Jeg troer at J blev meget forskrækket over at see mig saa
bleeg; men jeg havde gaaet en lang Vey, og skulde gandske vist
faldet i Afmagt, dersom jeg var ikke gaaet ind i eders Bod.
Men J talte om den Mand her lige over for= Jeg bildte mig
ind at jeg kiendte ham; men hans Navn er Roberts, siger J.
Kiære, er han gift. - Ja, og den lykkeligste Mand i Verden:
(svarede Konen) han holder overmaade meget af Børn, og til
hans store Glæde ligger hans Kone nu i Barsel=Seng med hen¬
des første Barn, som skal døbes i denne Aften; og man siger
det er den deyligste Dreng, som nogen har seet. J dette Øye¬
blik, og til all Lykke, for at spare en anden Dosis af Hiorte¬
Tak, kom den begiærte Vogn for Dørren; som Mad Vilson
strax gik ind i, efter at hun havde gjort en stammende Undskyl¬
ding for den Uleylighed hun havde foraarsaget; i denne Vogn vil
vi nu lade hende kiøre hiem, i en dødelig Bekymring og Hierte¬
