Hvorledes jeg har faaet Kundskab om eders Hemmelig¬
"hed eller hvorledes denne Kundskab har martret mig, det be¬
høver jeg ikke at sige eder. Det er nok for eder at vide, at jeg
er elendig for min gandske Livs Tiid. Min Forretning hos
eder er kort. Jeg har alleeneste et Spørsmaal at giøre, og
dernæst at tage en endelig Afskeed fra eder i denne Verden¬
Siig mig da sandfærdigen, som J skal svare dertil herefter,
om J har forført dette Fruentimmer under et falskt Skin og
Foregivende, eller om hun ved en fræk og letfærdig Opførsel
har fristet eder til at falde i denne Synd? Jeg skal svare eder
strax paa Timen, sagde Wilson, men jeg har først et Spørs¬
maal til eder Veed hun hvem jeg er? og veed hun at det er min
Kone, som jeg nu taler med? Ney, paa min Ære, svarede
hun; hendes Anseelse og Væsen var saa elskeligt, og hendes
Opførsel imod mig saa artig, at jeg havde ikke Hierte til at
bedrøve hende. Dersom hun har giættet sig til hvem jeg er,
tda var det alleneste af den Bekymring hun saae mig i, som
jeg kunde ikke skiule for hende. J har da handlet meget ædelt,
svarede Wilson, og har omsider aabnet mine Øyne til at
see og at høyagte eder. Og nu, dersom J har Taalmodighed til
at høre mig, skal J faae alting at vide.
Han fortalte hende derpaa hvorledes han allerførst havde
mødt dette Fruentimmer, og enhver Omstændighed, som deref¬
ter havde tildraget sig; og endte sin Fortælling med den faste Slut
ning at forlade hende, og med tusende Løfter om Troeskab imod
hans Kone, dersom hun ædelmodigen samtykte, efter hvad der
23
Hun
var skeedt, at antage ham igien som en Ægtemand.
maae samtykke det, raabte Mad. Roberts, som i det sam¬
