me Øyeblik aabnede Dørren og løb ind i Stuen; hun maae
samtykke det. J er hendes Mand, og kand befale det Hvad
mig angaaer, Madam, sagde hun fremdeles, vendende sig til
Mad. Wilson, da skal han aldrig see mig meere. Jeg
har forurettet eder af Uvidenhed, men vil bøde derfor til det
yderste. Han er eders Mand, Madam, og J maae antage
ham igien. Jeg har staaet uden for og hørt alt hvad der er
talt, og er nu her, for at forene mine Bønner med hans, at
J maae blive ævigen Lyksalig.
Dersom jeg skulde fortælle alt hvad der blev sagt ved den¬
ne Leilighed, da maatte jeg endnu tage et Blad til min Historie
Wilson var idel Underdanighed og Erkiendtlighed; hans Hu¬
strue græd og tvilede, og Enken lovede en ævig Skilsmisse.
For at være saa kort som mueligt, de tvende Ægte=Folks
Enighed blev stadfæstet fra den Dag. Enken blev anstændigen
forsørget, og hendes Barn, efter Mad. Wilsons Begiæ¬
ring, taget hiem til hendes eget Huus; hvor hun, efter et
Aars Forløb, var saa lykkelig, efter alle hendes Gienvordig¬
heder, at skænke ham en Syster, med hvilken han skal deele
sin Faders Formue. Hans Moder drog ud paa Landet, og, to
Aar derefter, kom i Ægteskab med en brav og meget værdig
Mand, hvilken hun, da han allerførste gang gjorde hende Ægte¬
skabs Tilbud, fortalte enhver Omstændighed af hendes Historie.
Drengen besøger hende en gang om Aaret, og er nu tillige med
hans Syster ude i en af disse Besøgelser. Msr. Wilson er
fuld
