Da det gandske menneskelige Kiøn havde saaledes kastet de¬
res Byrder fra sig, og den fornævnte Qvinde=Gestalt, som
havde havt saa travelt ved denne Leylighed, saae at jeg var en
ørkesløs Tilskuer ved disse Tildragelser, nærmede hun sig hen til
mig. Jeg blev uroelig ved hendes Nærværelse, da hun pludse¬
ligen holdt hendes Forstørrelses Glas lige for mine Øyne. Jeg
saae ikke snarere mit Ansigt deri, førend jeg blev forskrækket over
dets Korthed, som nu fremstillede sig i sin yderste Heslighed.
Lineamenternes umaadelige Breedhed giorde mig meget mis¬
fornøyet med mit eget Ansigt; hvorpaa jeg kastede det fra mig
ligesom en Masqve. Det hendte sig meget lykkeligen, at en
som stod hos mig, havde nyligen bortslengt hans Ansigt, hvil¬
ket, som det synes, var ham for langt. Det var virkeligen ud¬
strakt til en meget skammelig Længde; Jeg troer at Hagen al¬
lene, uden at giøre for meget deraf, var saa lang som mit hee¬
le Ansigt. Vi havde nu begge en Leylighed til at forbedre os,
og da alle Mennesker havde nu frembragt deres Besværlighe¬
der, havde enhver Frihed til at ombytte sin Ulykke for en andens.
Jeg saae med en usigelig Fornøyelse det gandskemenneske¬
lige Kiøn saaledes befriet fra dets Sorg og Bekymringer; om¬
endskiønt, da vi stode rundt omkring Dyngen, og betragtede de
adskillige Ting, som den bestod af, der var neppe et Menneske,
i denne store Mængde, som jo saae noget, hvilket han holdt for
en af Livets Fornøyelser og Velsignelser; og forundrede sig over,
hvorledes deres Eyermænd kunde komme til at ansee dem for
Byrder og Besværligheder.
Da vi med stor Agtsomhed beskuede denne Beblandelse af
Jammer og Elendigheder, lod Jupiter atter udraabe, at en¬
hver havde nu Frihed til at ombytte sin Plage, og at gaae hiem
igien med en anden Byldt, som skulde overleveres til ham.
Her¬
