Herpaa begyndte Indbilding igien at have meget tra¬
velt; hun uddeelte den heele Hob med en utroelig Færdighed,
og recommenderede til enhver den Byldt som han tog. Nu blev
her en ubeskrivelig Tummel og Forvirring. Jeg skal meddeele
mine Læsere nogle Ting som jeg lagde Mærke til ved denne Ley¬
lighed. En ærværdig graa=hærdet Mand, som havde lagt Co¬
lika bort, og, som jeg befandt, fattedes en Arving til hans
Gods, optog en ulydig Søn, der var henkastet i Dyngen af
hans fortørnede Fader. Jnden fierdedeelen af en Time rykkede
den ugudelige og utaknemmelige unge Person den gamle Herre i
Skiægget, og havde nær slaaet hans Hierne ud; saa at da denne
mødte den rette Fader, som kom ham i møde med et Anstød af
Bugvrid, bad han ham tage sin Søn igien, og give ham hans
Colika tilbage, men de vare begge ikke mægtige til at gaae fra
det Vall de havde gjordt. En stakkels Galley=Slave, som
havde lagt sine Lænker bort, tog Podagra op i deres Sted;
men han gjorde saadanne vrængende Ansigter, at enhver kunde
lætteligen mærke, at han havde ikke vundet meget ved Byttet.
det var fornøyeligt nok at see de adskillige Omvexlinger som
bleve gjordte, med Sygdom for Armod, Hunger for Mangel
paa Appetit, og Bekymring for Smerte.
Qvinde=Kiønnet havde meget travelt imellem sig selv med
at ombytte Lineamenter &c.; en byttede en Lok graa Haar bort
for en Karbunkel; en anden overgav et kort Liv for et par runde
Skuldre; og den tredie tilbyttede sig et grimt Ansigt for hendes
tabte gode Navn. Men ved alle disse Leyligheder var der ikke
en af dem, som jo agtede den nye Ufuldkommenhed, saa snart
hun havde faaet den, langt meere ubehagelig og fortrædelig end
den gamle. Det samme mærkte jeg og ved enhver anden Plage
eller Elendighed, som enhver i Forsamlingen tog igien, i stedet
