da derimod en deylig Persons Yndigheder have i et Øyeblik
forført et heelt alvorligt Raad.
Alexander.
Omendskiønt J har kaldet endnu en Phrine til eders?
stand, saa troer jeg dog ikke at Alexanders Partie er derfor des
svagere. Det skulde være stor Jammer om
Phrine.
Jeg veed alt hvad J vil sige mig. Grækenland, Asien,
Persien, Jndien, alt dette er meget smukt at høre. Jmidler¬
tid, dersom jeg borttog fra eders Ære det som ikke tilkommer
eder, dersom jeg gav eders Soldater, eders Officerere, ja
Slumpelykken selv, den Deel som hører dem til, troer J ikke,
it J vilde tabe meget? Men et smukt Fruentimmer deeler ikke
med noget Menneske sine Erobringers Ære; hun er ingen uden
sig selv forbundet. Troe mig, det er en smuk Stand at være
et smukt Fruentimmer.
Alexander.
Man har seet, at J har været vel overbeviist derom. Men
tænker J at denne Person strækker sig saa vidt, som J har dre,
vet den¬
Phrine.
Ney, ney, thi jeg er oprigtig. Jeg tilstaaer, at jeg har
drevet et smukt Fruentimmers Carakter overmaade vidt, men J
har iligemaade drevet en Stor Helts Carakter forvidt. J og
jeg vi have gjordt alt for mange Erobringer. Dersom jeg hav¬
de ikke haft fleere end to eller tre Kierligheds Handeler i det høye¬
