Stunder til at overveye efter Haanden, førend han besluttede
dem Naar vi kom sammen i kt Viinhuus, da var det hans
Forretning at anordne vor Mad og Drikke til en vis Sum, at
giøre Aftale med Kokken, og at lade os vide, naar vi havde fodret
Viin, saa meget som den først bestemte Sum kunde tilstrække.
Denne alvorlige Overlægger fandt ved dyb Eftertanke, at en
Mand tabte ikke derved, at han giftede sig tiligen, om han end
og lod sig nøye med en mindre Medgift; Thi naar han nøye
beregnede de aarlige Jndkomster og Renter, og betragtede at
Livets Værd bestandigen formindskes, og at Renten af Pen¬
ge formodentligen kand falde, saa befandt han, at det var ikke
verre at have ti tusende Pund, naar man var to og tyve Aar,
end en meget større Sum naar man var tredive; thi, sagde
han, der forekomme mange Leynigheder til at fortiene Penge
med Penge, hvilke en Mand maaeskee ikke finder igien, naar
han forsømmer dem.
Fuld af disse Betænkninger saae han sig omkring for at
søge, ikke efter Deylighed, eller Næthed, eller Værdighed, eller
Forstand, men efter et Fruentimmer med ti tusende Pund.
Paa et Sted i Riget, hvor der ere mange formuende Folk,
var det ikke meget vanskeligt at finde saadant et Fruentimmer,
og ved en snedig Omgang med hendes Fader, hvis Ærgierrig¬
hed var at bringe sin Datter i høyere Stand, fik min Ven hen¬
de, og end, som han i Fortroelighed rooste sig af for os, to
Dage efter Brøllupet, for tre og halvfierdsindstyve Pund
mindre om Aaret, naar hun skulde blive Enke, end hendes
Medgift maatte gjordt hende berettiget til, og mindre end han
selv vilde have givet, om de Tosser havde været saa viise og for¬
halet med at slutte Kiøbet.
1 61d1
tid nadt i
Pru¬
uin
