Prudentius, som fandt en dobbelt Fornøyelse derover
at han havde ladet see større Forstand og Snedighed, og til¬
lige forøget sine Midler, førte da Furia hiem til hans eget
Ouus, i hvilket han aldrig derefter har haft en lyksalig Time. Thi
Furia var et uværdigt Drog, hendes Forstand var gemeen,
hendes Passioner hæftige, hendes Røst stærk og hendes Optug
telse nedrig, og havde ingen Følelse af anden Lyksalighed, end
den der bestod i at æde og at tælle Penge. Furia var en
Skiendegiæst. De vare enige i at tragte efter Penge, men
med denne Forskiæl, at Prudentius var for at blive riig
ved Vinding, Furta ved Sparsomhed. Prudentius vil¬
de vove sine Penge, hvor han saae større Rimelighed til at
vinde end at tabe; men Furia anmærkte meget viiseligen, at
hvad de havde var, saa længe de havde det, deres eget, og
derfor holdt all Handel og Kiøbmandskab alt for voveligt; der
imod var hun for at sætte sine Penge ud for liden Rente, men
paa got Pant, eller tilforladelig Sikkerhed. Prudentius
vovede dog at forsikkre et Skib for en meget ubillig Premie,
men da det hendte sig at han mistede sine Penge, saa blev han
saaledes plaget med hans Kones Skrig og Skænden, at han al
drig torde vove at giøre et andet Forsøg. Han har nu i syv
og fyrgetyve Aar krøbet under Furtas Herredom og Anord¬
ning, og siden den Tid han var saa ulykkelig med det forsikkrede
Skib, har hun aldrig kaldt ham andet end Assurandeuren.
Den næstfølgende af vort Sælskab som giftede sig, var
Florentius. Ved en Hændelse fik han Zephyretta at see
i en Phaeton ved et Heste=Veddeløb; hand dant ede med hen¬
de om Aftenen, blev bestyrket i sin første hæftige Kierlighed,
