Melissus, som først fandt Behag i hendes Sælskab, be¬
gyndte snarligen at blive misfornøyet i hendes Fraværelse; og
da han var tilstrækkeligen overbeviist om hendes store Forstand¬,
og fandt, som han bildte sig ind, saadan en Overeensstemmelse
imellem deres Gemytter, som gav tilkiende, at de vare skikke¬
de for hverandre, saa meldte han sig som hendes Beyler; Hans
Frierie varede ikke meget længe inden hand fik hende til sin Ko¬
ne, og bragte hende næste Vinter i Triumph til Staden.
Nu begyndte deres Ullyksalighed. Melissus havde al¬
leeneste seet hende i een Omstændighed, hvor der var ingen For¬
andring af Personer eller Ting, som kunde opvække stridige Be¬
giærligheder. De havde begge elsket Eensomhed og Be¬
tragtninger, hvor der var intet andet end Eensomhed og
Betraatninger at elske, men da de kom iblant Folk igien, lod
Fanthe see disse Passioner, som hun heller ved en Hæn¬
delse end af Hyklerie havde hidindtil skiult. Hun var vel ikke
uden Magt til at tænke; thi det vilde han have mærket, men
hun brugte aldrig denne Magt, naar enten Lystighed eller
Pragt spillede i hendes Jndbildings=Kraft. Hun var ødsel i
hendes Forlystelser, hæftig i hendes Passioner, u-mættelig af
Fornøyelse, hvor farlig den og maatte være for hendes gode
Rygte, og begierlig efter Roes, af hvem den og maatte gi¬
ves. Dette var den Hustrue, som Melissus den viise Phi¬
losoph fandt i hans Eensomhed, og i hvilken han ventede Sæl¬
skab i hans Studeringer, og en Medhielp for hans Dyder.
Prosapius, efter hans yngre Broders Død, paa det
Familien ikke skulde døe ud, ægtede sin Huusholderske, og
har stedse siden beklaget sig for hans Venner, at hans Børn
indprentes nedrige Begreb, at han skammer sig ved at sidde
