Der er visseligen ingen Materie, til hvis Oplysning det er
mindre fornødent at samle mange Vidnesbyrd; ey heller nogen
Bekræftelse, hvis Sandhed vore egne Øyne lættere vil finde, eller
vore Sandser oftere overbeviise os om, end at Elendighed er
Menneskets Lod, og at vor nærværende Stand er fuld af Farer
og Ulyksaligheder.
Naar vi tage den viideste Udsigt over Livet, hvad forestil¬
les os andet end en Beblandelse af Ulyksalighed, en forvirret og
buldrende Tummel af Arbeyde og Strid, af mislingede Forven¬
telser og til intet gjordte Anslag? Dersom vi i Historiens Speyl
beskue de forbigangne Tider, hvad give de os andet at betragte
end Laster og Elendigheder? Et Aar er mærkværdigt af Hunger,
et andet af Jordskælv; Kongeriger ere blevne ødelagte, under¬
tiden ved Krige, og undertiden ved Pest; Verdens Rolighed
er blevet forstyrret snart ved en Tyrans Capricer, snart ved en O¬
vervinders Raserie. Hukommelsen opfyldes alleneste med afvex¬
lende Ulykker; og den Lyksalighed, saadan som den er, hvilken
en Part af Menneskene haver, befindes gemeenligen at have sin
Oprindelse af en blødig Lykke, af Seyervindinger, der give dem
Magt, ikke saa meget til at forbedre deres eget Liv ved nye Lyk¬
saligheder, som til at giøre andre elendige, og at fornøye deres
egen Hovmod ved at være større end andre.
Men den som undersøger Livet med en nøyere og nærmere
Agtsomhed, vil finde at Verdens Lyksalighed er endnu mindre end
den synes. Naar et Land mellemstunder nyder en almindelig Lyk¬
salighed, eller, at jeg skal bruge beqvemmere Ord, naar Elendig¬
hed mellemstunder ophører, da kand det vel synes at denne al¬
