Den Art af Lyksalighed, som meest falder andre i Øynene,
er den som beroer paa Lykkens gode Ting; men endog denne er
ofte forstilt. Der er meere Fattigdom i Verden, end man al¬
mindeligen bilder sig ind; ikke alleneeste fordi mange, der eye
meget, ere endnu meere begiærlige, og mange beregne deres
Mangeler efter andres Overflødighed; men der ere og mange,
som lide virkelig Trang, hvilken det er deres høyeste Attraae
at skiule, og ere tvungne til at berøve sig selv mange af Livets
Vederqvægelser og Beqvemmeligheder, for at forskaffe sig An¬
seelse af at have en anstændig Udkomme og et fornøyet Sind.
Mange ere dog vitterligen rige, og mange fleere ere til¬
strækkeligen befriede fra al Fare for virkelig Fattigdom, men det
har længe været anmærket, at Sindets Ro og Fornøyelse
kand ikke kiøbes for Penge; de høyeste iblant Menneskene
kand ikke love sig Fritagelse for den Uenighed eller Mistan¬
ke, hvorved Huus-Ro og Eensomheds søde Lyst forstyrres
og jo meere de ere ophøyede over andre, jo meere ere de i
Fare for deres Underhavendes Forræderie, for Bagvaskeres
Eftertale, og Modstanderes Vold og Overlast.
Gienvordighed er u-adskillelig fra vor nærværende Stand;
den hænger ved alle denne Verdens Jndvaanere, vel i adskillige og
ulige Grader, dog synes det at dens Uddeeling er meget lidet
indrettet efter vor egen Opførsel. Det har været nogle opblæ¬
ste Moralisters pralende Foregivende, at enhver Mands Lykke
var i hans egen Magt, at en klog Forsigtighed kunde beskytte
ham for alt Ondt, og at Lyksalighed er Dydens ufeilbare Føl¬
