under Piinseler af Verk eller Steen; undertiden hylende af
ulidelig Smerte, undertiden henfaldet i Følesløshed og Af¬
magt.
Af denne almindelige og uforskiællige Elendigheds Uddee¬
ling have Moralisterne altid taget et af deres stærkeste moralske
Beviser paa en tilkommende Stand; Thi saasom dette
Livs almindelige Tilfælde hændes ligesaa vel de gode som de
onde, saa følger det af det Høyeste Væsens Retfærdig¬
hed, at der maae være en anden Leve=Stand, hvor der
skal skee en retfærdig Uddeeling, og hvor et hvert Menneske skal
blive lyksalig og elendig efter hans Gierninger.
Livets Elendigheder kand, maaeskee, give noget Beviis,
paa en tilkommende Stand, naar de lignes saa vel med
Guds Barmhiertighed, som med hans Retfærdighed.
Man kand neppe bilde sig ind, at en uendelig Godhed vil¬
de skabe et Væsen, der er mægtig til at nyde saa meget større
Lyksalighed end her er at nyde, og er af Naturen skikket til at
forlænge Smerte ved Erindring, og at føle den for Tiden ved
Skræk, dersom han var ikke bestemt til noget ædlere og bedre
end en Stand, i hvilken mange af hans naturlige Gaver kand
tiene ham alleneste til Plage; i hvilken han maae besværes af
Begierligheder, som aldrig kand blive opfyldte, føle mange on¬
de Ting, som hand har ikke Magt til at undflye, og frygte for
mange, som han skal aldrig føle; der vil sikkert komme en Tiid,
da enhver skal nyde den Lyksalighed, som han er mægtig til
