Enhvers Forfarenhed vil bevise denne Anmærknings Sand¬
hed, saasom den vil lære ham, baade ved det han føler hos sig
selv og mærker hos andre, at dersom et Menneske ikke har Lyst
og Tilbøyelighed til at være lyksaligt og fornøyet, da blive alle
Livets Velgierninger og Velsignelser forgæves anvendte paa ham;
og at, naar hand har saadan Lyst, da er en blot Befrielse fra
Armod og Smerte næsten Lyksalighed nok.
Jeg er bragt paa denne Tanke ved følgende Brev, hvilket
jeg fik næsten for to Aar siden fra en meget agthar Ven. Læseren
vil mærke, at det var ikke skrevet i den Hensigt at det skulde giø¬
res bekiendt; men saasom det forestiller os et meget naturligt
Skilderie af Huus=Lyksalighed, og underretter os hvorledes en
artig lille Familie kand leve af og komme ud med en Jndkomst
af blotte halvtredsindstyve Pund (250 Rixdaler) om Aaret,
og derhos være godgiørende, saa skal jeg lade det trykke ret lige¬
som jeg fik det. Disse, som have følende Hierter, vil kalde
det en behagelig Tiidsfordriv, for de øvrige er det ikke skrevet.
Vørk, den 14 Junii, 1751
Høytærede Ven,
arsagen hvorfor J har ikke hørt fra mig i disse sidste fem U¬
ger, er denne, at de Folk, som jeg har været hos, have
gandske bemægtiget sig all min Tiid og Agtsomhed. J vil maae
skee falde i Forundring over at høre, at jeg har opholdt mig en
heel Maaned hos vor gamle Ven, Præsten i South=Green
og hans brave Kone.
J veed
