hvad deres lille Jndkomst kand forskaffe dem, og af dette lille
legge de endnu op. Vor Ven viiste mig hans Udgifts Regning,
eller rettere hans Kones Regning; deraf saae jeg, at de havde
sparet aarligen fra femten (Engelske) Skilling indtil en Gui¬
nee, uberegnet næsten lige saa meget, som de uddeele iblant de
Fattige, foruden Byg, Hvede og tive andre Ting. Deres
eeneste Overdaadighed bestaaer i Thee; men Præsten siger han
vilde og forbyde det, dersom hans Kone vilde forglemme hendes
Londons Optugtelse. Jmidlertid byde de det siælden undtagen
til det fornemste Sælskab, og mindre end et Pund vil holde
dem ud et heelt Aar. Viin have de ikke, og ville end ikke tage
derimod som en Foræring; deres bestandige Drik er tyndt Øll
og Ale (*), og begge Deele brygge de i største Fuldkommenhed.
Legems Øvelse og Maadelighed holde dem i bestandig Helbred
og Munterhed. All den Striid der er imellem dem, bestaaer
deri, hvem der kand meest behage og føye hinanden. Deres
fornemste Tiidsfordriv er Læsning; Vor Ven skriver vel lidet
mellemstunder; men det strækker sig ikke videre end til en kort
Prædiken, eller et Papiir med Vers til hans Kones Berøm¬
melse. Saa ofte hendes Fødsels Dag indfalder, bliver den
erindret paa denne Maade; og omendskiønt J læser ikke en
Stvift til hans Stella, saa er der dog noget saa oprigtigt
og kierligt i disse smaa Stykker, at jeg kunde aldrig læse noget
af dem uden Taare. Om Eftermiddagen og Aftenen, naar
det er smukt Veyr, tage de hinanden under Armene og gaae
med deres Søn og Datter omkring i deres Marke; men hvor
fornøyede, hvor lyksalige, det kand jeg ikke fortælle eder. De¬
res Børn ere neppe saa meget Børn som de selv. Men omend¬
skiønt
(*) Ale er et Slags stærkere, men meget lifligt Øll, saasom dertil bru¬
ges kun gandske lidet Humle.
