Mst.
Specta
jeg giør mig den Fortrøstning, at J vil ikke alleeneste be¬
kklage, men og, om det er mueligt, raade Bod paa en
Vanlykke, som jeg og adskillige andre af mit Kiøn ere be¬
sværede med. Jeg haaber at J vil ikke blive fortørnet, el¬
ller tænke, at jeg hermed meener at retfærdiggiøre min egen
kuforsigtige Opførsel, ey heller venter jeg at J skulde. Ney!
jeg veed, hvor alvorligen J har, i nogle af eders Blade,
"straffet dem, som have gjordt sig skyldige i saadan Forseelse
JJeg var neppe sexten Aar gammel, og jeg maae sige, uden
at rose mig selv, at jeg var smuk, da jeg blev opvartet af en
falsk og troeløs Mands=Person, som, under Ægteskabs Løf¬
kte, gjorde mig til det ulyksaligste Fruentimmer. Efter at
han havde forført mig fra mine Forældre, som vare meget
brave Folk, forlod han mig inden tre Maaneder. Mine
Forældre vilde ikke see, eller høre fra mig; og dersom jeg
havde ikke fundet Hielp hos een, der havde tilforn tient hos
mine Forældre, saa maatte jeg gandske vist omkommet af
unger. Jmidlertid behagede det Guds Forsyn, inden en
meget kort Tiid, at forandre min elendige Tilstand. En
fornemme Mand saae mig, elskede mig og ægtede mig. Jeg
Ahlev forsonet med mine Forældre; og jeg maatte være saa
lyksalig i denne min Tilstands Forandring, som jeg tilforn
var elendig, dersom der ikke vare nogle Ting, som J skal
faae at vide, hvilke ere mig ufordragelige; og jeg er for¬
