elige Handel; de fortælle den igien til deres, saa at den er ikke
nogen Hemmelighed iblant hans Staldbrødre, som ere
mange. De, til hvilke han fortæller den, meene at de ha¬
lve Ret til at være meget frie imod mig. Dersom de bukke
for mig, og jeg af Høflighed bukker igien, da bliver jeg
bbesværet med Friheder, som i ingen Maade ere behagelige
enten for mig selv eller Sælskabet. Dersom jeg vender mi¬
"ne Øyne fra dem, eller synes misfornøyet, da see de suurt
"derfor, og hviske til den Person, som er dem nærmest, den¬
ne igien til sin Naboe, indtil omsider det gandske Sælskab
fæster Øynene paa mig. Ja, de fortælle afskyelige Løgne,
kunder det falske Begreb, at hun som vil bevilge een no¬
gen Gunst, vil giøre det samme mod hundrede.
Jeg beder at J vil lade disse, som ere skyldige, vide,
thvor u-ædelmodig saadan en Opførsel er; jeg er vis paa at
han vil selv kiende at han er den Person som her sigtes paa,
og maae skee hemme andres Frækhed. Hvor grum og for¬
vorpen er dog ulyksalige Fruentimmers Skæbne, at Mand¬
Folkene kand prale og rose sig af disse Ting, som vi maae
tænke paa med Skam og Gruelse. J forstaaer den Kunst
at afmale saadan en liderlig Vane, at dens Afskyelighed
kkand sees. Jeg beder derfor, at J, for min skyld, og
jeg er vis paa, for adskillige andres skyld, som tør ikke til¬
estaae det, men, ligesom jeg, plages med den samme Van¬
lykke, vil giøre det ligesaa skammeligt for en Mands=Person
at rose sig af et Fruentimmers Gunst, eller beskæmme vort
