Da Skibet havde overgivet sig, beviiste den Spanske Ca¬
pitain ham en særdeles Høyagtelse, formedelst de Prøver han
havde ladet see paa sin Tapperhed, fornemmeligen da det blev
bekiendt, at han var sendt med Sultanens befalinger, og at der
følgeligen maatte ventes en anseelig Løse=Sum for ham. Men
u-agtet den gode Medfart han nød, vare hans Saar dog i en
meget farlig Tilstand; fornemmeligen det i Laaret; thi han blev
derefter halt sin gandske Livs Tiid, og fik derover Tilnavn af
Topal, hvilket bemærker en der er halt eller en Krøbling.
Paa den Tiid var Vincent Arnaud, født i Marseille,
befalings=Mand over Havnen ved Malta, og da Caperen var
kommet til Anker, begav han sig om bord paa den, som hans
Embede udkrævede. Saa snart Osman saae Arnaud,
sagde han til ham: Kand J giøre en ædel og priiselig Gier¬
ning? Kiøb mig frie, og tag mit Ord derfor, at J skal ikke
tabe noget derved." Saadan en Begiæring af en Slave i Læn¬
ker er ikke almindelig; men den Maade, paa hvilken han frem¬
bragte den, bevægede Franskmanden saaledes, at han strax
vendte sig til Capitainen paa Caperen, og spurgte, hvormeget
han begiærte for hans Løsgivelse. Han svarede tusende Seqviner
(Ducater). Arnaud vendte sig derpaa om til Tyrken og sagde:
jeg kiender intet til eder; og vilde J, at jeg skulde vove tusinde
Seqviner paa eders blotte Ord? Tyrken svarede derpaa: Vi
ere begge to her i ikke at fortænke; Jeg er i Lænker, og prøver der¬
for alle Midler til at faae min Frihed igien; og J kand iligemaade
have Ret, i det J ikke vil fæste Troe til en fremmed Mands Ord;
jeg har paa nærværende Tid intet uden mit Ord og min Ære
at give eder; ey heller har jeg i sinde at anføre nogen Aarsag,
hvorfor J skulde bygge derpaa; imidlertid siger jeg eder een
gang endnu, at dersom J forlader eder derpaa, da skal J ikke faae
