ge Foræringer og tolv Tyrker, som han havde kiøbt af Slave¬
riet. Disse bleve, efter Vizierens befaling, satte i Orden for
ham. Vincent Arnaud, som nu var 72 Aar gammel
blev tillige med hans Søn bragt for Topal Osman,
Store=Vizier i det Ottomanniske Rige. Hand tog imod dem,
i Nærværelse af de store Rigets Betientere, med de største
Bevaagenheds Tegn. Derpaa vendte hand sig til disse som sto¬
de omkring ham, og peegende paa de løskiøbte Tyrker, sagde:
See! disse eders Brødre, som nyde nu den søde Frihed, efter
at de have sukket i Slaverie: denne Franskmand er deres For¬
løser. Jeg var selv en Slave, bebyrdet med Lænker, flydende
i Blod, og skiult af Saar; dette er den Mand, som løskiøbte
og frelste mig; dette er min Velgiører: Ham maae jeg takke
for Liv, Frihed, Lykke og alt hvad jeg nyder. Uden at kiende
mig, betalte hand en stor Løse=Sum for mig, sendte mig
bort paa mit blotte Ord, og gav mig et Skib til at føre mig
hen hvor jeg selv vilde. Hvor er der end og en Muselman,
som kand giøre saadan en ædelmodig Gierning?
Medens Osman talede, vare alle de Tilstædeværen¬
des Øyne fæstede paa den gamle Arnaud, som holdt Store
Vizierens Haand tæt indsluttet imellem hans egne. Vizieren
giorde dernæst baade Faderen og Sønnen mange Spørsmaal,
angaaende deres Tilstand og Omstændigheder, hørte deres
Svar med Mildhed og Agtsomhed, og derpaa endte med et
Arabisk Sprog: Allah Kerim (Guds Forsyn er stor.
Hand uddeelte i deres Nærværelse de Foræringer, som de hav¬
de bragt, af hvilke hand sendte den største Deel til Sultan,
til Sultans Moder og til Kislar Aga (den Øverste for de
sorte Gildinger). Hvorpaa de tvende Franskmænd bukkede og
gik bort.
Efter
