af alle Slags Rang maae betale til deres Overmænd, fornem¬
ligen visse Betientere til deres Enevolds Herre. Denne For¬
æring kunde dog været holdt tilbage, saasom Faderen var ikke
længer Stor=Vizier; men han havde givet sin Søn udtrykke¬
lig befaling, ved hans Bortreyse, at han skulde ikke forsøm¬
me at overlevere den; og paa denne Maade viiste han hvor
aldeles vel han var tilfreds med at have forladt hans høye
Embede.
Store=Sultanen tog imod denne hans Foræring paa saa¬
dan en Maade, som overbeviiste ham og heele Verden, at han
havde ikke i mindste Maade tabt hans Høyagtelse. Faa Da¬
ge efter hans Bortreyse blev ham tilsendt befaling at begive
sig til de Persiske Grændser, og at antage Commando over
de Ottomanniske Krigs=Hære. Dette var en æragtig og vig
tig Post, men fuld af Fare og Vanskelighed. Han forestod den
med stor Dygtighed, baade som en viis Stats=Mand og som
en forfaren Krigs=Mand. Omendskiønt han omsider faldt
for Thamas Kouli Khans Lykke, saa faldt han dog vær¬
dig sig selv, værdig den Caracter, som han havde saa velfor¬
tient forhvervet sig, og vedligeholdt i hans gandske Liv, ikke
saa meget anseelig formedelst hans høye Embeder, som fordi
han aldrig afvigede fra Ærens og Dydens Veye.
Store=Sultanen beholdt saadan Høyagtelse for hans Jhu¬
kommelse, at endskiønt hans Søn Achmed var kun ung,
saa befordrede han ham dog til den høye Post som Bassa
og Beglerleg i Romanien, hvilken hans Fader beklædte,
da han blev kaldet til at være Stor=Vizier. Det giver os
det stærkeste Beviis paa Eenevolds Magt, naar vi betragte den
Ottomanniske Regierings Stats=Kunst. Den samme Store¬
