noget artigere end den Maade, paa hvilken en Soldat, der be¬
høvede Cæsars Beskyttelse, gjorde det? Prints, sagde han
til Keyseren, som vilde dømme ham, kunde J vel kiende
den Soldat igien, som, for at lædske eders bræn¬
dende Tørst, bragte eder Vand fra en Kilde? Me¬
get vel, svarede Cæsar, men du er det ikke. J har
Aarsag til at ikke kiende mig, sagde Soldaten, thi jeg
har siden den Tid mistet et Øye, i det jeg har stridt
for eder. Hvorpaa Cæsar kiendte ham og belønnede ham.
Denne Soldats Tale smagede aldeles ikke af nogen Bebreydel¬
se; det er umueligt at forklare sig bedre for at sige: Jeg
har tient eder, beviis mig nu Naade igien.
Jeg troer ikke, at der er nogen Tieneste, som er større
end at den kand erkiendes, jeg troer alleneste at der er en
Maade til at viise Erkiendtlighed. Alle Mennesker ere ikke i
Stand til at give herlige og skinnende Prøver derpaa; men
der er ingen som jo kand ved et forbindligt Ord svare til hans
Velgiørers Godhed. Ja et Ord overgaaer ofte i Værd alt hvad
man kunde giøre. August havde tilsagt Furnius Naade
for hans Fader, som havde holdt med Antonius. Hvad
Erkiendtlighed kunde en afmægtig Undersaat ved saadan Ley¬
lighed viise imod en høymægtig Kæyser? Den artige Bebrey¬
delse, som Furnius giør ham, fordi han havde bragt ham
i saadan Afmagt til at erkiende hans Naade, er langt yp¬
perligere end alt hvad han kunde tilbyde ham. Cæsar, sag¬
de han til ham, du har ikke gjordt mig uden denne
eneste Uret, nemlig, at du ved denne Naades Be¬
