viisning har voldet
jeg er nødt
til at leve og døe
utaknemmelig.
Saa længe man haaber at vederlegge en Velgierning,
saa elsker man den man har oppebaaret den af; Er dette en
Virkning af Erkiendtlighed? Jngenlunde. Thi man skyer ham,
man hader ham, saasnart den oppebaarne Velgierning er af
den Beskaffenhed, at den kand ikke tilbørligen erkiendes.
En almindelig Naade, en Velgierning, som strækker sig
til mange, er lidet behagelig. Dersom Kongen gav det blaa
Baand til alle Adelsmænd, da vilde en Hertug og Pair ikke
agte om denne Gave. Dersom alle de der ere saarede i Krigs¬
Hæren, vare Riddere af St Ludvigs Orden, da vilde ingen
giøre sig en Ære af sine Saar eller af det røde Baand.
Hvor stor Ulighed der og er imellem en Konge og en
Undersaat, hvor vanskeligt det end synes, at denne kand ved
sin Erkiendtlighed ligne en mægtig Konges Velgierninger, saa
hænder det sig dog oftere, at en Prints finder sig overvundet
ved hans Undersaats Tienester, end Undersaatten ved Print¬
sens Velgierninger. Dersom man ikke agter for Velgierning
uden det der har Vægt og Farve af Guld, da var Alexan¬
der berettiget til at sige, at man havde aldrig kundet over¬
vinde ham i denne Post; dersom man paa den anden Side leg
ger all Verdens Rugdom i een Vægtskaal, og et got Raad el¬
ler en klog Gierning i den anden, hvem vil da ikke see at
Parmenio kunde overvinde Alexander?
Dydige Mennesker kand bevise Fyrster saadanne Tienester,
som den prægtigste Erkiendtlighed kand ikkun halvbetale. En stor
Mands Gavmildhed kand forderve den som nyder den; det go¬
de Raad, som gives denne Store, tilbringer ham Lyksalighe¬
der, giør ham viis og dydig, og følgeligen fortiener meere.
