Til Mr. Dourillac.
J kand forlade eder til, min Herre, at der er intet i Ver¬
den, som jeg jo vil giøre for at vinde saadan en elskværdig
Persons Velvillighed. Alt hvad der er lystigt, levende, ja end¬
g flygtigt skal herefter flyde af min Pen. Jeg har den Ære
sat være,
min Herre,
eders ydnygste og lydigste Tiener
Fitz=Adam.
eg har mange flere Breve, som ere skrevne i samme eriti¬
cerende Forsæt, og følgeligen mange fleere af mine egne Meenin¬
ger; dog saasom disse maae agtes nok paa eengang, saa skal
jeg laane en gammel Fabel, og dermed ende dette Blad.
En gammelMand og en liden Dreng dreve et Asen til det næste
Marked for at sælge det. Hvilken Tosse er denne Mand, (sagde
en paa Veyen) at han gaaer møysommeligen til fods med hans
Søn, paa det hans Asen kand gaae læt! Da den gamle Mand
hørte dette, satte han Drengen paa Asenet, og gik fløytende ved
Siden af ham. Hvor nu, Dreng! (raabte en anden til Bar¬
net) skikker det sig for eder at ride, medens eders stakkels gam¬
le Fader gaaer til fods? Formedelst denne Bebreydelse tog Fa¬
deren sin Søn ned af Asenet, og satte sig selv op. Seer J vel
(sagde den tredie) hvorledes den dovne gamle Skiælm rider frem
paa hans Beest, da hans stakkels lille Dreng næsten gaaer sig
til en Krøbling? Saa snart den gamle Mand hørte dette, tog
