ge og keedsommelige for den største Deel af mine formodent¬
llige Læsere, saa vil jeg alleneste heraf tage Andleedning til
at anbefale dem, ved den hellige Skrifts Læsning, det
|mærkværdige Sprog af Socrates: Hvad jeg for¬
staaer, finder jeg at være ypperligt, og derfor
troer jeg, at det er lige saa godt, hvad jeg ikke
|forstaaer.
Den modsigende Kone. (Af Gellert.)
Jsmene havde og, med mange andre Gaver,
Den Egenskab at sige Folk imod.
Det gandske Qvinde=Kiøn man vel tilegnet haver
Den samme Dyd; men jeg mig ey indbilde lod,
Om heele Verden det og sagde tusend gange,
At det er andet end en Digt,
Og siger frit, jeg troer i Ævighed ey sligt.
Jblant det smukke Kiøn jeg selv jo kiender mange,
Ja, jeg det ofte prøvet har,
Og mangen en kaldt skiøn, hvor heslig hun end var,
Kun for at see, om hun modsige vilde;
Dog ney hun ey modsagde mig.
Kand den Beskylding da paa alle passe sig?
Saa maae det smukke Kiøn uskyldig høre ilde!
M.
