Min Moster er bange at jeg skal blive tungsindet, og der¬
for opmuntrer de fornemste Folk i Naboelauget til at besøge
os. De kom i Førstningen med stor Begierlighed for at see
den fine Jomfrue fra London: men da vi kom sammen, havde
vi ingen fælles Materier, som vi kunde tale om; de ere ikke
nysgierrige efter Skue=Spil, Opera, eller Musik; og jeg fin¬
der lige saa liden Fornøyelse i deres Fortællinger om Stridig¬
hed eller Svogerskab i Familier, hvis Navne jeg skal aldrig mee¬
re høre, naar jeg kand eengang slippe herfra. Fruentimmerne
have nu seet mig, de vide hvorledes mine Klæder ere gjordte,
og ere fornøyede; Mandfolkene ere i allmindelighed bange for
mig, og tale kun lidet, efterdi de tænke at de have ikke Frihed
til at sige Grovheder.
Saaledes er jeg fordømt til Eensomhed; Dagen gaaer
meget langsom, og jeg seer Morgenrøden med Misfornøyelse,
efterdi jeg betænker at der er langt til Natten. Jeg har for¬
søgt at sove ved en Bek, men finder at Vandets Rusen er uden
Virkning; saa at jeg er tvunget til at vaage i det mindste tolv
Timer, uden Besøgelser, uden Kort=Spil, uden Latter og
uden Flatterie. Jeg gaaer, efterdi jeg er keed af at sidde stille,
og sætter mig fordi jeg er træt af at gaae. Jeg har ingen dri¬
vende Aarsag til at foretage nogen Gierning, ey heller noget
som kand opvække Kierlighed, Had, Frygt eller Tilbøyelighed.
jeg kand ikke klæde mig paa med Lyst, thi jeg har hverken
Medbeylerinder, eller Tilbedere. Jeg kand ikke dantse uden
at have nogen at dantse med, ey heller kand jeg være enten
mild eller ubarmhiertig, naar jeg ingen Elskere har.
Saaledes er Euphelias Levnet, og saaledes tegner det
til at blive fremdeles i en Maaned. Jeg har endnu ikke for¬
