kunde ikke andet end merke, saa tænkte hand at hand havde stør¬
re=Aarsag til at mistænke mig at jeg betalte ham lige for lige;
saaledes formeredes hans Snedighed hans Laster, og min Dyd
giorde sit eget Forehavende til intet.
Jmidlertiid vare dog nogle Grund-Regler, som jeg havde
samlet af Historier og Skue Spill, endnu stedse i mine Tan¬
ker. Jeg betænkte ofte de Kunster, som Amanda havde brugt
til at omvende sin utroe Ægtemand, og den bestandige Kier¬
lighed og Beskeedenhed, som Frue Easy havde udviist imod
hendes; og jeg troede, som jeg havde lært af Slutningen paa
enhver Historie, at disse Dyder kunde ikke øves uden Nytte,
undtagen imod en skammelig Grovhed og Følesløshed og imod
en forhærdet Vanartighed; imod de u menniskelige og imod
de knarvorne, hvilke det tvert imod, var neppe en Misgier¬
ning at straffe, ved at antage en Elskovs-Broder, der havde
Forstand og Egenskaber, til de Fornøyelser, som hine vare
uværdige til.
Af saadanne Regler og saadanne Exempler fattede jeg
derfor noget Haab. Jeg ønskede alvorligen at jeg kunde gribe
Hilario i hans Utroeskab, paa det jeg, i det Øyeblik, naar jeg
havde overbeviist ham, maatte bringe ham til at kiende den
Uret hand tilføyede mig, og give ham høyere Tanker om mi¬
ne Fortienester; at jeg maatte giøre ham skamfuld, bevæge
ham ved min ømme Kierlighed, og giøre ham mig mere forbun¬
det ved min Ædelmodighed.
Den Leylighed, som jeg havde saa ofte ønsket, men aldrig
torde haabe, fandt jeg omsider. Jeg fik, ved en Hendelse, en
Morgen at vide, at hand havde i sinde at gaae om Aftenen paa
en Masqverade; og jeg fattede strax det Anslag at udforske
hans Dragt, og at følge efter ham til Skue=Pladsen; at søge
